Anbring grillen på et solidt og plant underlag med god afstand til brændbart materiale. Tænk på vindretningen når grillen placeres, idet der under brug kan udvikles en del røg.
Brændsel
Trækul eller trækulsbriketter er lige velegnede til din nye grill. (i kuglegrill skal du altid bruge briketter). Trækul brænder hurtigt og er derfor bedst til korte stegninger (under 20 min.). Trækulsbriketter gløder længere med ensartet varmeafgivelse, og bruges til langtidsgrilning (op til 60 min.).
Grillning
Når de glødende trækul er fordelt i grillen, anbringes risten i nederste position. Selve grilningen påbegyndes først efter et par minutter, da risten skal være meget varm. Hvis varmen bliver for kraftig hæves risten til et passende niveau. Når fedtstof fra kødet drypper ned på de glødende kul, kan der opstå flammer. Hvis dette sker - flyt risten til øverste position og stænk vand på flammerne.
De fleste Dancook-grill kan anvendes til lodret grillning. Risten placeres lodret i de bageste slidser og trækul anbringes mellem rist og bagplade. Kødet fastgøres på et spid, der kan fastholdes i fire positioner eller drives rundt v.h.a. en grillmotor.
Bemærk! Ved lodret grilning vil den kraftige varme fra trækullene bevirke, at lakeringen skaller af bagpladen.
Der findes et stort udvalg af grillredskaber, som er velegnede til din grill. De mest anvendte er:
Grilltang - uundværlig under stegning og servering.
Grillspid - med eller uden motor til langtidsstegning (lodretstegning) af f.eks. fjerkræ eller større stykker kød.
Bøf- og fiskevender - holder på kød, der ellers ville gå i stykker, når det vendes på risten.
Rengøring
Tøm grillen for aske med passende mellemrum. (den skal være helt kold og uden gløder).
Risten kan renses med stålbørste og vaskes i varmt sæbevand. Den kan være svær at holde helt ren, men du kan smøre den ind i en blanding af brun sæbe og 3 dobb. salmiakspiritus, og lægge den i en tætsluttende plasticpost natten over. Så er den nem at gøre ren.
Du kan evt. pensle grillristen med madolie efter rengøringen.
Hold børn og dyr væk fra en tændt grill og forlad den ikke så længe, der findes gløder. Hav en spand vand inden for rækkevidde.
Hæld aldrig tændvæske på en varm grill.Brug aldrig benzin, sprit eller andre eksplosive væsker til optænding.
Grillen må ikke anvendes i lukkede rum p.g.a. faren for kulilteudvikling.